Renterne på opsparingskonti er steget hos de fleste banker i år. På lønkontiene har de ikke rykket sig. Forskellen er stor nok til, at det betaler sig at holde øje med, hvor renten er højest – og lige nu ligger kompasbank nummer 1 på Mybankers liste med 2,40 % p.a. ved 12 måneders binding og 2,60 % p.a. ved 24 måneder.

Nationalbanken og ECB har hævet renten to gange siden juni. Det har fået otte ud af de tolv største danske banker til at hæve renten på deres bedste opsparingskonto, flere af dem med tæt på et helt procentpoint. Det viser en opgørelse, som Mybanker har lavet for Børsen.

På lønkontoen er der derimod ikke sket noget. Her er renten fortsat nul procent hos de fleste banker, præcis som ved årsskiftet. Og det er dér, de fleste danskeres penge står.

Forskellen er til at tage og føle på

Hos kompasbank giver KOMPAS FAST 2,60 % p.a. ved to års binding. Har du 100.000 kr. stående til nul procent på en lønkonto, får du nul kroner for dem. De samme penge på en KOMPAS FAST-konto er vokset til 105.267 kr., når bindingen udløber.

Har du 700.000 kr. stående, er beløbet 736.873 kr. Altså 36.873 kr., du ellers ikke ville have fået.

Til sammenligning ligger Nationalbankens egen rente lige nu på 2,1 %.

Du behøver ikke binde det hele på én gang

Den højeste rente kræver, at pengene bindes, og det holder mange tilbage. Men du behøver ikke vælge én bindingsperiode for hele opsparingen.

Du kan i stedet fordele den på flere konti med forskellige udløb. Har du for eksempel 500.000 kr., kan du binde 100.000 kr. i seks måneder til 1,65 % p.a., 200.000 kr. i tolv måneder til 2,40 % og 200.000 kr. i 24 måneder til 2,60 %. Så bliver pengene frie i etaper i stedet for på én gang, og du får stadig en høj rente på den del, du kan undvære længst.

Hos kompasbank kan du have op til 3 mio. kr. fordelt på flere opsparingskonti, med et minimumsindskud på 100.000 kr. pr. konto.

Tre ting at kigge efter

Hvor længe kan du undvære pengene? Det spørgsmål afgør mest. Hæver du før bindingen udløber, koster det en dekort. Vælg derfor perioden efter, hvornår du reelt skal bruge pengene – ikke efter, hvilken rente der er højest.

Hvordan tilskrives renten? Får du renten ind på selve opsparingskontoen, forrenter den sig videre året efter. Sætter banken den ind på en anden konto, går den effekt tabt, medmindre du selv flytter pengene tilbage. Hos kompasbank tilskrives renten årligt på kontoen.

Er pengene dækket? Indskydergarantien dækker op til ca. 750.000 kr. pr. kunde pr. pengeinstitut. Har du mere stående kontant, bør du sprede dem over flere banker.

Sammenlign løbende

Renterne flytter sig, og bankerne følger ikke hinanden. Otte af de tolv store banker har hævet i år, mens fire slet ikke har rykket sig, så forskellene er blevet større i løbet af året. Uanset hvor du sparer op, er det værd at se på Mybankers sammenligning af opsparingskonti et par gange om året.

Og du behøver ikke skifte bank for at få en bedre rente. En opsparingskonto kan sagtens ligge et andet sted end din NemKonto. Du flytter kun det beløb, du vil spare op.

Hos kompasbank giver KOMPAS FAST 2,40 % p.a. ved 12 måneders binding og 2,60 % p.a. ved 24 måneder. Det koster ikke noget at oprette kontoen, og den oprettes med MitID på få minutter.

Se renterne, og opret din konto 🚀


Renter pr. 22.09.2026. Danmarks højeste renter på opsparingskonti med 12 og 24 måneders binding ifølge Mybanker, opgjort 22.09.2026. Renten er fast i hele bindingsperioden. Hæver du før tid, beregnes en dekort på mellem 1,65 % og 3,60 % af indskuddet. Eksempler før skat, forudsat at beløbet står hele perioden.

For yderligere information kontakt venligst

Kasper Kankelborg

Head of Communication & Marketing

kasper@kompasbank.dk

+45 26 13 57 71

Du kan også læse om