Vi hjælper dig med at få styr på valutarisikoen

Mange virksomheder foretager handler for betydelige beløb i udenlandsk valuta – ofte uden en klar valutapolitik for, hvordan valutahandel håndteres, og hvordan valutarisikoen bedst afdækkes.

Hos kompasbank hjælper vi dig med at forstå, håndtere og afdække valutarisikoen, når du handler med kunder og leverandører i udlandet.

  • Undgå usikkerhed og få kontrol over valutarisikoen.

  • Skab en tryg og forudsigelig plan for virksomhedens valutabehov.

  • Styrk fundamentet for præcis budgettering og planlægning.

Vi hjælper dig med valutarisikoen
Vi hjælper dig med valutarisikoen

Valutarisiko

Valutakursudsving kan få store konsekvenser for din virksomhed

I en globaliseret verden, hvor virksomheder i stigende grad handler med kunder og leverandører på tværs af landegrænser, udgør valutarisiko en væsentlig faktor med stor betydning for både indtjening og konkurrenceevne. Uforudsete udsving i valutakursen kan nemlig hurtigt få alvorlige økonomiske konsekvenser for din virksomhed.

Derfor er det vigtigt løbende at identificere de risici, der kan være forbundet med handel i fremmed valuta. En god og aktiv styring af din virksomheds valutarisici kan bidrage til et mere solidt grundlag for både budgettering og planlægning.

Book en uforpligtende samtale med en af vores valutaeksperter, og få både indsigt i de potentielle risici, der er forbundet med at handle i en anden valuta, og hjælp til at afdække og håndtere dem.

Valutakursudsving kan påvirke din virksomhed negativt

Valutasikring

Afdækning af valutarisiko

Når du handler med udlandet, er det vigtigt at afdække valutarisikoen, så budgettet ikke skrider, hvis valutakursen ændrer sig uventet. I stedet for at spekulere i den optimale kurs hjælper vi dig med at få implementeret en tydelig strategi, der sikrer løbende afdækning af valutaeksponeringen og fjerner usikkerheden ved kursgætteri.

  • Løbende vurdering af valutabehov for de kommende 1-4 kvartaler.

  • Eksempelvis afdækkes 80% af behovet for næste kvartal, 60% for det efterfølgende osv.

  • Terminsforretninger indgås løbende for at sikre en stabil gennemsnitskurs over tid.

  • Skaber tryghed og eliminerer spekulation.

Valutaterminsforretninger kan minimere valutarisikoen

Valutasikring hjælper med at reducere de risici, der opstår ved handel med udlandet. En effektiv måde at opnå valutasikring på er ved at indgå en valutaterminsforretning. Med en terminsforretning kan din virksomhed fastlåse kursen på en fremtidig transaktion i udenlandsk valuta. På den måde minimerer du valutarisikoen og får vished om, hvad en kommende handel præcist kommer til at koste.

1. Udfordring

En dansk virksomhed har købt maskiner fra en amerikansk leverandør for 100.000 USD. Betalingen skal finde sted om tre måneder, men virksomheden ønsker at undgå risikoen for, at dollarkursen stiger og dermed gør købet dyrere i danske kroner.

2. Løsning

Virksomheden kontakter sin bank og indgår en terminskontrakt. Banken tilbyder en fast valutakurs på 6,80 DKK/USD, gældende i tre måneder.

3. Resultat

Uanset hvordan dollarkursen udvikler sig, skal virksomheden betale 680.000 DKK (100.000 USD × 6,80) ved forfald. Stiger kursen til 7,00, sparer den 20.000 DKK. Falder kursen til 6,60, kunne virksomheden have betalt mindre – men undgår samtidig en mulig merudgift.

Fra usikkerhed til tryghed: Din guide til terminsforretninger

Valutaterminsforretninger

Fra usikkerhed til tryghed: Din guide til terminsforretninger

Valutakurser svinger konstant – og det kan få store konsekvenser for virksomheder, der handler internationalt. Med valutaterminsforretninger får du mulighed for at fastlåse kursen for en fremtidig transaktion og dermed beskytte din virksomhed mod uforudsete udsving. Det skaber ikke blot økonomisk tryghed, men giver også et bedre grundlag for budgettering og planlægning.

I vores nye artikel dykker vi blandt andet ned i, hvordan en valutaterminsforretning fungerer i praksis, hvilke typer der findes, og hvordan du kan anvende en terminskontrakt som en del af din valuta- og risikostyring.

Skræddersyet valutapolitik

Valutapolitik

Få en skræddersyet valutapolitik, der matcher din virksomheds behov

Uanset om du arbejder i en mindre virksomhed med få valutatransaktioner om året, eller i en international koncern med stor eksponering, tilpasser vi løsningen til netop din situation og behov. Vi guider dig hele vejen og hjælper med at lægge en målrettet strategi for virksomhedens valutahandler.

Kontakt os og hør, hvordan vi kan hjælpe dig med at udvikle en skræddersyet valutapolitik, der skaber overblik, beskytter mod uforudsete kursudsving og understøtter din virksomheds overordnede strategi.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig orienteret om de seneste nyheder, tips og produkter fra kompasbank, som kan inspirere og hjælpe dig med at drive din forretning mere effektivt eller sikre dig en god rente på din private opsparing.