Januar 2026 markerer et historisk vendepunkt for dansk eksport. Med den spritnye frihandelsaftale med Indien – af EU-Kommissionen døbt ”alle handelsaftalers moder” – samt Mercosur-aftalen i Sydamerika får danske virksomheder nu adgang til over 2 milliarder forbrugere. Men de store muligheder kræver et finansielt maskinrum, der kan håndtere alt fra hverdagens eurobetalinger til eksotiske valutaer i fjerne vækstregioner.

Det er ikke hver dag, at det globale handelslandskab ændrer sig så fundamentalt på én gang. Mens Indien-aftalen netop er blevet politisk færdigforhandlet (concluded) og dækker hver femte forbruger på kloden, er Mercosur-aftalen med Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay i fuld gang med den sidste juridiske fintælling i Bruxelles.

Diversificering som strategisk nødvendighed

For danske virksomhedsledere er budskabet klart: Strategisk diversificering er ikke længere blot et buzzword, men en nødvendighed. Ved at balancere eksporten på tværs af disse nye vækstmarkeder kan man mindske afhængigheden af traditionelle markeder som f.eks. USA og Kina, der er blevet mere uforudsigelige og præget af politiske spændinger.

Behovet for at finde nye vækstveje er stort for de fleste virksomheder. Og selvom de nylige trusler om straftold fra USA er blevet afværget, har usikkerheden efterladt mange danske eksportvirksomheder med en erkendelse af, at afhængigheden af enkelte markeder bør balanceres. Samtidig er mange virksomhedsledere bevidste om, at Sydamerika, Afrika og Sydøstasien presser på som nye vækstmarkeder, der kan give virksomheden flere ben at stå på.

Indien: Gennembruddet til verdens hurtigst voksende økonomi

Aftalen med Indien er i en kategori for sig selv. Indien er i dag verdens hurtigst voksende store økonomi, og aftalen fjerner eller reducerer tolden på over 96,6 % af alle varegrupper. Det nedbryder toldmure for over 30 milliarder kroner årligt og åbner døre, der før var hermetisk lukkede.

For danske virksomheder er her tale om et massivt rygstød:

  • Bilindustri og komponenter: Et af de mest beskyttede markeder åbnes nu op, hvor tolden på biler falder gradvist fra 110 % til blot 10 %.

  • Industri og maskiner: Tolden på maskiner, der i dag kan være helt op til 44 %, bliver stort set elimineret.

  • Kemi og livsstil: Forarbejdede fødevarer og kemikalier, der i dag mødes af toldmure på 20-50 %, får nu fri bane til den købestærke indiske middelklasse.

Selvom aftalen nu politisk er blevet “concluded”, udestår den formelle underskrift, mens teksten gennemgår den sidste juridiske granskning – en proces, der typisk tager 5-6 måneder, før ratificeringen kan begynde.

Mercosur: En dansk styrkeposition i vækst

Hvor Indien er det nye store håb, er Mercosur-landene (Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay) en region, hvor Danmark allerede har en stærk fod indenfor. Tallene taler deres eget tydelige sprog:

  • Allerede i gang: Knap 1.000 danske virksomheder (965 for at være præcis) eksporterer allerede i dag varer til regionen for ca. 12,7 milliarder kroner.

  • SMV’ernes marked: Hele 78 % af disse virksomheder er små eller mellemstore, hvilket understreger, at regionen er tilgængelig for mere end blot de største koncerner.

  • Dansk aftryk: Eksporten understøtter i dag direkte 7.400 arbejdspladser i Danmark inden for brancher som pharma, vindmøller, maskiner og grøn teknologi.

Potentialet fremadrettet er dog langt større. Mercosur er i dag et af verdens mest lukkede markeder, hvor høje toldsatser fungerer som en effektiv barriere for danske varer og tjenester. Når frihandelsaftalen bliver en realitet, vil tolden på over 91 % af EU’s eksportvarer gradvist blive fjernet. Det betyder f.eks., at danske mejeriprodukter, som i dag bremses af 28 % i told, kan konkurrere på lige vilkår med lokale produkter.

For danske virksomheder betyder det et markant rygstød:

  • Industri og maskiner: Toldsatser på op til 20 % på maskiner står til at falde til 0 %, hvilket kan blive den afgørende faktor for at vinde ordrer i Brasilien eller Argentina.

  • Medicinalvarer: Her møder virksomheder i dag en told på 14 %, som vil blive fjernet helt.

  • Fødevarer: Danske mejeriprodukter (28 % told) får langt lettere adgang.

Et finansielt maskinrum til hele verden

Nye markeder betyder nye valutaer – og dermed nye risici. For at succes på papiret skal blive til overskud på kontoen, kræver det et setup, der kan håndtere alt fra indiske Rupees (INR) til brasilianske Real (BRL).

Hos kompasbank hjælper vi SMV’erne med at blive klar til fremtidens handel, men vores løsninger skaber værdi allerede i dag:

  1. Hverdagens effektivitet: Vi optimerer jeres nuværende setup i Euro og US-dollars for at fjerne unødig "gambling" og manuelle processer.

  2. Eksotiske muligheder: Vi understøtter en lang række valutaer i Asien og Afrika, så I kan handle hurtigere og mere sikkert her og nu.

  3. Lås jeres profitmargin: Med valutaterminsforretninger kan I fastlåse kursen på fremtidige transaktioner og sikre jeres bundlinje, uanset markedets svingninger.

Selvom EU-Domstolen gransker aftalen i de kommende måneder, bør forberedelserne ikke stå stille. Det handler om at reducere usikkerhed og effektivisere de finansielle processer med de rette værktøjer, så I er klar til at agere proaktivt, når toldmurene falder.

Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan kompasbank kan hjælpe jer med at styrke jeres valutahåndtering og forberede jer på nye markeder og valutaer, kan du booke en uforpligtende samtale med en af vores valutaeksperter her.

Kilder:

Handelsaftale mellem EU og Indien og fakta 

EU og Mercosur undertegner historisk og ambitiøs partnerskabsaftale og DK-faktaark

Mecosur-aftalen sendes til EU-domstolen

For yderligere information kontakt venligst

Kasper Kankelborg

Head of Communication & Marketing

kasper@kompasbank.dk

+45 26 13 57 71

Du kan også læse om