
01.07.2025
Artikler og guidesFå indsigt i terminsforretninger – og beskyt din virksomhed mod valutakursudsving
Europæiske milliarder står klar til danske SMV’er – og fremtiden byder på endnu bedre muligheder
Adgang til kapital er fortsat en af de største barrierer for vækst blandt danske små og mellemstore virksomheder. Uanset branche eller geografi bliver alt for mange gode vækstinitiativer aldrig til noget, fordi finansieringen enten er for dyr, for langsom – eller ganske enkelt ikke tilgængelig. Det bremser ikke bare virksomheden, men også konkurrenceevnen og jobskabelsen i Danmark.
Men der findes løsninger. Og én af de mest oversete veje går gennem EU.
Når talen falder på EU-midler, tænker de fleste på komplicerede tilskudsordninger målrettet forskere og universiteter. Men det billede er forældet. I dag tilbyder EU et langt bredere finansieringslandskab, som også danske SMV’er kan udnytte – uanset om det handler om grøn omstilling, digitalisering, eksport eller kompetenceudvikling.
Via programmer som InvestEU tilbyder EU finansiering gennem banker og finansielle partnere. Det sker ofte i form af lån, garantier eller egenkapital, hvor EU tager en del af risikoen og dermed gør det muligt for banker som kompasbank at tilbyde attraktive vilkår til virksomheder, der ellers ville have svært ved at få adgang til kapital.
Et konkret eksempel er kompasbanks aftale med Den Europæiske Investeringsfond (EIF). I 2024 sikrede vi en garantiramme på 1,3 mia. kroner, som gav os mulighed for at tilbyde mere fleksible og målrettede finansieringsløsninger til danske SMV’er – særligt inden for grøn omstilling, kompetenceudvikling og vækstinitiativer.
Garantierne bliver løbende udnyttet, og i dag er der stadig midler til rådighed svarende til en samlet finansieringsramme på 1 mia. kr. Det betyder, at vi fortsat kan hjælpe mange hundrede virksomheder med at realisere vækstplaner, som ellers ville være blevet udskudt eller opgivet uden EU’s støtte.
Fra 2028 bliver det endnu lettere for SMV’er at få adgang til EU-finansiering. EU’s kommende European Competitiveness Fund samler 14 forskellige støtteordninger i én ny stor fond med et budget på 409 mia. euro. Formålet er at gøre vejen til kapital langt enklere for virksomheder, især SMV’er.
Fonden skal sikre finansiering inden for fire hovedområder:
Grøn omstilling
Digitalisering
Sundhed, biotech, landbrug og bioøkonomi
Forsvar og rumfart
Kort sagt: EU vil fjerne noget af bureaukratiet og styrke adgangen til finansiering for netop de virksomheder, der driver innovation, vækst og grøn omstilling i Europa.
Det er samtidig et svar på en af Europas største udfordringer: Vi er dygtige til forskning, men for svage til at omsætte nye teknologier til markedsløsninger. Med det nye budget bliver der markant flere midler til opskalering, test og kommercialisering – og processerne bliver enklere.
EU’s finansieringsprogrammer har ét overordnet mål: At bringe kapital derhen, hvor den gør størst forskel. Hos de virksomheder, der tør investere i innovation, digitalisering eller grøn omstilling, men som møder modstand, når de søger traditionel finansiering.
Derfor stiller EU garantier, der nedbringer bankernes risiko. Det giver banker som kompasbank mulighed for at tilbyde lån på mere fleksible og attraktive vilkår til de virksomheder, der har potentiale – men som ikke passer ind i den traditionelle bankskabelon.
For dig som CEO eller ejerleder betyder det, at du kan få finansiering til dine vækstplaner – hurtigere, enklere og på bedre vilkår.
Kompasbanks EIF-aftale er kun én vej til EU-midler. Der findes en lang række programmer, der kan understøtte alt fra grøn teknologi og digitalisering til eksport og innovation:
Horizon Europe: Til udvikling af ny teknologi og innovation.
Innovationsfonden: Til kommercielle klimaprojekter og teknologier.
InvestEU via EIF eller EIFO: Til virksomheder med vækstpotentiale inden for grøn omstilling og digitalisering.
COSME, LIFE og Interreg: Til bredere udviklings- og samarbejdsprojekter.
Det handler om at finde det program, der matcher dine ambitioner og din forretningsfase.
Vejen til EU-finansiering starter sjældent med en ansøgning. Den starter med at stille de rigtige spørgsmål:
Hvor vil vi hen med vores forretning de næste 2-5 år?
Hvilke investeringer kræver det?
Hvor giver det mening at hente ekstern finansiering?
Hos kompasbank ser vi det som en del af vores rolle at hjælpe SMV’er med at omsætte potentiale til konkret vækst. Vores EIF-garantier er ét af de værktøjer, vi bruger for at åbne nye muligheder for virksomheder med ambitioner.
Hvis du vil have et overblik over de konkrete muligheder i Danmark, har EU oprettet en offentlig database over finansielle partnere, der tilbyder EU-støttet finansiering – heriblandt kompasbank.
Du kan finde os og andre relevante aktører her. Siden giver et godt første overblik over, hvordan du kan komme videre – og hvilke partnere der kan hjælpe dig med at realisere dine planer.
EU støtter hvert år mere end 200.000 virksomheder gennem virksomhedslån, mikrofinansiering, garantier og venturekapital. Få et overblik over alle EUs støtteprogrammer her.
Har du ambitioner, der kræver finansiering? Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe?
Så tag fat i os her. Vi hjælper dig gerne med at finde vejen.
For yderligere information kontakt venligst
Kasper Kankelborg
Head of Communication & Marketing