27.05.2024
Vi sprang hurtigt over det med paller og gik direkte til containere
Hør historien om cykelbuddet og verdensmesteren Jimmi Bargisen, der er manden bag de populære ladcykler fra Omnium Cargo.
Det hele begyndte som et hobbyprojekt i en kælder på Nørrebro i København. Jimmi ville skabe en ladcykel, som ikke bare var praktisk på grund af ladet – men som rent faktisk var god og sjov at køre på.
Andre cykelbude fik hurtigt øjnene op for, hvor fed en cykel Jimmi havde skabt, og efterspørgslen voksede eksplosivt. I dag er det ikke kun cykelbude, men også børnefamilier og dem, som har fravalgt bilen, der er vilde med Jimmis cykler.
Faktisk vrimler det med smilende Omnium-cyklister i København, og cyklerne forhandles i flere internationale storbyer. Jimmis ambition er at udbrede cyklerne til endnu flere lande, og det er en rejse, som vi på kompasbank er stolte over at være med på.
For yderligere information kontakt venligst
Kasper Kankelborg
Head of Communication & Marketing