
02.06.2024
Fokus og finansiering sikrer Brædstrup-firma succes med ny, grøn byggeløsning
Hos servicevirksomheden STYREG med hovedsæde i Galten blev sommerfreden for en stund sat på pause for fire år side, da en uventet finansieringsudfordring pludselig truede med at forsinke virksomhedens næste vigtige skridt på vækstrejsen.
“Jeg sad i kolonihaven, da jeg fandt ud af, at vi kun kunne få finansieret 60 % af vores nye domicilejendom fra vores eksisterende bank – ikke 100 %, som vi havde regnet med. Det satte os under pres.”
Sådan fortæller Thomas Rask, CEO og medejer af STYREG, der er tekniske specialister i Danfoss frekvensomformere samt energioptimering af bygninger og produktionsmiljøer.
Med omkring 60 medarbejdere og primære aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige – samt serviceopgaver på skibe og industrivirksomheder verden over – er STYREG en virksomhed, der er vant til at løse komplekse tekniske opgaver med høj præcision og fleksibilitet. Organisationen er lille, men højt specialiseret, hvilket sikrer en effektiv og målrettet opgaveløsning for kunderne.
For STYREG var det derfor vigtigt at få løst finansieringsudfordringen med det samme, så vækstplanerne ikke blev sat på standby. Men udfordringen opstod midt i sommerferien, hvor det ofte kan være svært at finde nogen, der tager telefonen.
Thomas blev gennem sit netværk anbefalet at kontakte kompasbank. Han havde hørt, at banken var effektiv, fleksibel og med særligt fokus på SMV’er som STYREG. Kort efter var han i dialog med erhvervskundechef Jeppe, som satte sig ind i situationen og på kort tid, fik lagt en fleksibel plan, der passede til STYREGs behov.
“Jeg brugte en uge i kolonihavehuset på telefonen med Jeppe, men det var det hele værd. Efter få uger havde vi finansieringen på plads. Det sænkede mit stressniveau betragteligt – og jeg kunne igen nyde sommeren i kolonihaven” siger Thomas.
De sidste 40 % af finansieringen, som kompasbank sikrede, var helt afgørende for, at STYREG kunne komme i mål med det nye domicilejendom. Det gjorde det muligt at følge med den stigende efterspørgsel, etablere eget lager med Danfoss VLT frekvensomformere, kursusfaciliteter og samtidig udvide forretningen med den nye serviceafdeling STYREG Heating, der har specialiserer sig inden for Danfoss varme-, ventilations- og brugsvandsanlæg.
Det blev starten på et stærkt samarbejde, hvor STYREG med det samme oplevede en forskel. I de to følgende år voksede omsætningen i henhold til strategien – godt hjulpet af den fleksible finansiering af det nye domicilejendom, som kompasbank hjalp til med.
Fire år senere leverer relationen og samarbejdet stadig værdi.
“Havde vi ikke fået den hurtige og fleksible hjælp dengang, kunne vi ikke have lagt det fundament, der har gjort det muligt for os at vokse så markant. Jeppe og kompasbank kender vores forretning og følger os tæt. Det gør en stor forskel,” fortæller Thomas.
For STYREG har det været afgørende at kunne trække på flere finansieringsmuligheder i takt med, at behovene har ændret sig. Og som Thomas oplevede, kræver et samarbejde med kompasbank hverken eksklusivitet eller komplicerede skift.
“Det har hele vejen igennem været en fordel, at kompasbank samarbejder med vores faste bank og kun fokuserer på at finde den løsning, der passer bedst til os. Det giver fleksibilitet – og det sparer tid,” siger Thomas.
For yderligere information kontakt venligst
Kasper Kankelborg
Head of Communication & Marketing