20.06.2023
kompasbank henter 63 millioner kroner i ny kapital til vækst af udlånsforretning
kompasbank a/s har netop hentet yderligere DKK 75 millioner i en kapitaludvidelse, hvilket bringer den samlede Serie B runde op på mere end DKK 230 millioner. Det betydelige beløb er rejst i tre trancher i løbet af de sidste 12 måneder.
Kapitalforhøjelsen, som er drevet af både nye og eksisterende investorer, styrker bankens muligheder for at fortsætte væksten i kerneforretningen og levere yderligere services samt platformsløsninger til SMV-segmentet i løbet af 2024.
“Afslutningen af Serie B-runden giver os mulighed for at hjælpe endnu flere SMV’ere videre på deres rejse og give vores kunder mindre friktion og mere smidighed i deres relation med banken. Med lukningen af den sidste tranche kan vi fortsætte arbejdet med at udvide vores platform og udbygge vores kunderelationer,” siger kompasbanks stifter og CEO, Michael Hurup Andersen, og fortsætter:
”Det er både eksisterende og nye investorer, der har foretaget investeringer, og vi vil gerne takke for tilliden og for støtten i, hvad der ellers har været et svært marked. Det er et resultat af en løbende dialog med investorerne, at vi rejser penge efterhånden, som der opnås givne milestones, hvilket så er sket kontinuerligt.”
Det er kompasbanks mission at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at opnå deres fulde potentiale. Det er, siden modtagelsen af banklicensen i 2021, først og fremmest sket ved at give forbedrede muligheder for at investere i deres egen forretning gennem nemmere adgang til finansiering. Og i 2022 også ved at effektivisere SMV’ernes forretning gennem den digitale markedsplads, kompasbank navigator. I løbet af 2024 udvider kompasbank med endnu et forretningsområde.
“Små og mellemstore virksomheder over hele Europa har i lang tid manglet en bank med et dedikeret SMV-fokus, som kan hjælpe dem med at understøtte deres vækst og styrke deres balance. Den rolle har vi påtaget os ved i første omgang at sikre dem lettere adgang til finansiering og med mere skræddersyede løsninger, end det markedet hidtil har kunnet tilbyde,” siger Michael Hurup Andersen og tilføjer:
“I 2024 udvider vi med et nyt forretningsområde, hvor vi mener, vi kan gøre en meget stor forskel for vores kunder. Det er endnu for tidligt at gå i detaljer med produktet, men geografisk er vi i Danmark, og kundesegmentet er SMV-kunder. For os er det et stort skridt og en evolution af den måde, vi driver bank på. Og på sigt kommer vi med den løbende udbygning af vores platform og team til at tilbyde SMV’erne noget, som ligger ud over det, man normalt forventer, at en bank tilbyder. Det handler ikke kun om at styrke deres balance, men også deres købekraft og deres konkurrenceevne.”
kompasbank har på nuværende tidspunkt etableret sig i Danmark, Tyskland og Spanien og har samlet rejst mere end DKK 440 millioner i en Serie A og en Serie B runde.
For yderligere information kontakt venligst
Kasper Kankelborg
Head of Communication & Marketing