Studentermedhjælper i Legal

Er du jurastuderende? Kickstart din karriere som Student Assistant i kompasbanks Legal Team

Er du nysgerrig på samspillet mellem jura og finans – og klar til at tage ansvar tidligt i din karriere? Så grib denne mulighed for at få et studiejob som Student Assistant (studentermedhjælper) i kompasbanks Legal Team ved siden af dine studier.

Vi søger flere talentfulde studerende med juridisk baggrund, som har lyst til at hjælpe med at navigere i komplekse bankregler og compliance-krav i et hurtigt og spændende fintech-miljø.

Dine opgaver

Som Student Assistant i kompasbanks Legal Team vil du blive en del af den daglige drift af en fuldt licenseret fintech-bank. Du bliver en del af Legal Teamet, der supporterer både ledelsen, bankens afdelinger og bestyrelsen. Du vil få udfordrende opgaver, der kræver, at du hurtigt tilegner dig ny viden, løser komplekse problemstillinger og tager ansvar.

Rollen som Student Assistant indebærer løsning af mange forskelligartede opgaver og et tæt samarbejde på tværs af afdelinger. Det udvikler ikke kun din juridiske værktøjskasse og giver bred indsigt i bank- og reguleringslandskabet, men det styrker også dine evner inden for stakeholder management. Bare rolig: Du får støtte fra vores erfarne team, som hjælper dig med at navigere i både juraen og bankverdenen.

Vi garanterer

  • Mulighed for at være med til at bygge en bank op fra bunden og skalere den på tværs af Europa.

  • En bred erfaring inden for finans, banker og regulatorisk compliance.

  • En uformel kultur og flad organisationsstruktur.

  • Erfarne kollegaer med baggrund fra bl.a. Saxo Bank, Nykredit, Danske Bank og Nordea.

  • Støtte fra 10+ andre studerende fra CBS, KU, DTU og CPH Business, der driver Student Forum og arrangerer sociale og andre sjove aktiviteter i organisationen.

  • Et aktivt team, der prioriterer ugentlige løbeture i smukke grønne omgivelser, fitness og bordtennisturneringer.

Vi tilbyder

  • Timelønnen starter på 165 DKK for bachelorstuderende og 180 DKK for kandidatstuderende.

  • Hovedkontor i grønne omgivelser i Vedbæk.

  • Gratis frokost (med kage om torsdagen) og søde sager de øvrige dage.

  • Fri adgang til fitness.

  • Hver uge afsætter vi tid til en valgfri aktivitet. Det kan være træning, en gåtur eller en løbetur med kolleger.

  • Løbende læring og udviklingsmuligheder.

  • Sociale aktiviteter og månedlig torsdagsbar.

  • 70+ meget dygtige og søde kolleger.

Vi forventer, at du

  • Er i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse i jura i Danmark (minimum 1 år tilbage af studiet).

  • Har interesse for finansiel regulering, bank og compliance.

  • Trives i et udfordrende og lærerigt arbejdsmiljø og bidrager til de praktiske juridiske dag-til-dag opgaver i teamet.

  • Kan arbejde i gennemsnit 15-20 timer (2-3 dage) om ugen.

  • Har stærke analytiske evner og sans for detaljen.

  • Er en teamplayer, empatisk og løsningsorienteret.

  • Har fremragende skriftlige og mundtlige engelskkundskaber.

Hvem er vi

kompasbank er en ny type erhvervsbank – skabt til at imødekomme behovene hos små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Danmark og på tværs af Europa. Med en digital og teknologidrevet tilgang fokuserer vi på hurtige, fleksible og skalerbare finansielle løsninger, der hjælper SMV’er med at vokse og nå deres fulde potentiale.

Siden vores lancering i august 2021 har vi ekspanderet hurtigt i Danmark, Tyskland og Spanien. På tre år har vi leveret en vækstrate på over 1.150% og opnået en 2.-plads på Sifted 250-listen i 2024 over Europas mest lovende fintechs. I år er vi igen udnævnt til en af de 100 hurtigst voksende virksomheder i Norden, og vores indsats er blevet anerkendt internationalt med prisen Best Bank for SMEs – Denmark 2024 af FDI Insider. Med en fuld EU-banklicens og en cloud-native, AI-drevet arkitektur leverer vi finansielle løsninger hurtigere, billigere og mere præcist end traditionelle banker.

Hos kompasbank er vi drevet af commitment, agility og impact – værdier, der præger måden, vi arbejder og innoverer på. Vi kombinerer finansiel ekspertise med ny teknologi for at skabe praktiske, værdiskabende løsninger til SMV’er.

🚀 Vores mission er at redefinere, hvad SMV’er kan forvente af deres bank – og vi inviterer dig til at være med på rejsen.

Sådan ansøger du

Ansøg stillingen her.

Vi afholder samtaler løbende.

Spørgsmål

Vil du gøre mere om dine muligheder og vores forventninger til dig, er du meget velkommen til at kontakte General Counsel, Sofie Andersen, på sofie.andersen@kompasbank.dk eller +45 26 20 63 91.