Erhvervskundechef

Erhvervskundechef med stort SMV-kendskab til Fyn og Midtjylland

Er du klar til at tænke bank på en helt ny måde? Tiltaler det dig at arbejde et sted med korte beslutningsprocesser og et digitalt mindset? Og har du mod på at bringe din forretningsforståelse i spil og proaktivt tage kontakt til vores kunder? 

Så er du den erhvervskundechef, som vi leder efter til at udvikle og opbygge kompasbanks kundeportefølje på Fyn og i Midtjylland. 

Hvem er vi?

Nu har du muligheden for at blive en del af det ambitiøse hold i kompasbank, der er i gang med at skabe fremtidens bank for små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

Vi vil hjælpe SMV’er med at forløse deres fulde potentiale, så de får lettere ved at skabe vækst og nye jobs i vores samfund. Og for at kunne gøre det har vi opbygget vores egen digitale infrastruktur fra bunden – helt uafhængigt af eksisterende strukturer og processer.

Det har vi gjort for, at gamle vaner, processer og silotænkning ikke skulle blive en klods om benet. Og fordi vi tror på, at nye teknologier, data og hastighed kan skabe nye og bedre forudsætninger for bankprodukter og -services.

Arbejdsopgaver

Som erhvervskundechef i kompasbank bliver du en del af et team på 14 personer, der hver især har selvstændigt ansvar for eget markedsområde. Vi har en hurtigt arbejdende organisation, hvor du kan forvente et tæt samarbejde med vores kreditfunktion og et presales-team, der supporterer dig med den indledende kundescreening, kontakt og mødebooking.

Du får en varierende arbejdsuge med mange forskellige typer af opgaver som fx:

  • Opbygge og vedligeholde din egen kundeportefølje af små og mellemstore virksomheder, der søger lån i størrelsesordenen DKK 1-25 mio. på Fyn og i Midtjylland.

  • Rådgivning af nuværende og potentielle kunder, hvor du besøger kunderne på deres adresse. 

  • Udarbejde kreditindstillinger og løbende være i dialog med vores kreditfunktion.

  • Løbende deltage på sparringsmøder og workshops med det resterende team af erhvervskundechefer.

Som erhvervskundechef arbejder du de fleste dage ud fra din private adresse, men forvent 2-4 teamdage om måneden med dine kolleger og besøg på hovedkontoret i Vedbæk.

Om dig

Vi leder efter en person med et godt drive, og som motiveres af at identificere muligheder for vores kunder samt rådgive dem på daglig basis. Du kommer måske fra en stilling som erhvervsrådgiver i en anden bank og kan genkende dig selv i et par af følgende punkter:

  • Du er en holdspiller, der er parat til at udvikle en helt ny måde at drive bankforretning på.

  • Du er tillidsfuld, udadvendt og god til at skabe relationer.

  • Du har erfaring med rådgivning og salg til små- og mellemstore virksomheder og formår at skabe balance mellem højst mulig indtjening og kreditrisiko.

  • Du er god til at sætte dig ind i andres forretning, er fagligt stærk og i stand til at tilføre kreditprocessen værdi ved vurdering af ledelse, virksomhed, produkter m.v.

  • Du får energi af daglig kundekontakt 

Hvad kan du forvente af os?

Vi kan garantere, at du med det samme bliver en værdifuld del af holdet og i udviklingen af fremtidens bankmodel.

  • +80 dygtige kolleger.

  • Løbende lærings- og udviklingsmuligheder.

  • Sociale aktiviteter minimum en gang om måneden.

  • En sjov, uformel og travl arbejdsplads, hvor udvikling er højt prioriteret og sammenholdet er stærkt.

Så hvis du er nysgerrig på en ny og smartere måde at drive bank på, så send din ansøgning til job@kompasbank.dk.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vores erhvervsdirektør, Henrik Larsen, på henrik@kompasbank.dk eller tlf. 50 60 93 78.

Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.