Tilgå inspirerende artikler og casehistorier | navigator

MuteBox sparer tid ved at bruge Contractbook | navigator

Skrevet af Joachim Hancke | Dec 15, 2022, 9:00:08 AM

MuteBox er et firma, der producerer lydisolerede telefonbokse og mødelokaler, som andre virksomheder enten kan købe eller leje til deres kontorer. Før de begyndte at bruge Contractbook, skulle deres CMO, Christian Toft Bach, oprette, udfylde og sende deres lejeaftaler manuelt, hver gang de modtog en forespørgsel i deres webshop. Kunden skulle derefter printe kontrakten, underskrive den og returnere den, hvilket i høj grad forsinkede processen og gjorde dem samtidigt sårbare over for menneskelige fejl i kontrakterne.

“E-mails frem og tilbage holdt os tilbage,” fortæller Christian Toft Bach CMO i MuteBox.

De besluttede sig derfor for at bruge Contrackbook, som hurtigt fik automatiseret deres processer. Når der i dag genereres en ordre i deres Shopify-konto, oprettes der automatisk en lejeaftale i Contractbook, der indeholder det korrekte juridiske indhold samt kundens data. Derudover får Christian besked via et trello-kort, om at skulle gennemgå kontrakten. Når kontrakten er gennemgået og alt ser fint ud, sender han den til underskrift via Contractbook og får tilsendt en underskrevet kopi kort efter. En proces, der plejede at tage 15 minutter, tager nu blot 2-3 minutter.

“Vi misser 0% af vores aftaler, sparer 80% af vores tid, og vores kontrakter er 100% korrekte,” siger Christian Toft Bach.

Christian er også meget tilfreds med, at han ikke længere skal bruge en masse tid på manuelle kontraktopgaver, men nu i stedet kan fokusere på mere kreative opgaver.

“Dokumentautomatisering giver mig mulighed for at glemme papirarbejde og i stedet fokusere på at få virksomheden til at vækste,” fortæller han.

Da indholdet er konsistent, og kundedataen automatisk udfyldes på forhånd, har MuteBox nu en hurtig og sikker proces. Der er ikke længere nogle risici eller forpligtelser forbundet med menneskelige fejl i det juridiske arbejde.

Hvis du opretter en kompasbank navigator profil, får du de første tre måneder gratis hos Contractbook.