I en kontorbygning på Hedegaardsvej, tæt på Amager Strandpark, sidder omkring 150 kundeservicemedarbejdere og svarer på spørgsmål om alt fra tv-pakker og betalingsløsninger til kontaktlinseabonnementer.
En stor del af dem har Pia Rosholm, der er HR Consultant i Teleperformance, ansat gennem Moment.
Teleperformance er en af Skandinaviens største leverandører af kundeservice og teknisk support. I de 11 år, Pia har været hos Teleperformance, har hun samarbejdet med vikarbureauer som Moment for at finde og ansætte de rigtige kundeserviceprofiler. Og det er der en rigtig god grund til.
”Hvis vi selv skulle stå for at rekruttere de medarbejdere, vi har brug for, ville vi ikke have tid til at lave alt det andet værdiskabende HR-arbejde, som er med til at skabe den arbejdsplads, vi gerne vil være,” siger hun.
100 kundeserviceprofiler på et år
Kundeservice er en branche med stor medarbejderudskiftning. Alene i 2022 var Pia Rosholm med til at ansætte 100 nye kundeserviceprofiler. Med så mange ansættelser på et år er tid en afgørende faktor.
Ofte bestiller Teleperformance mellem 5-10 profiler ad gangen. Fra Teleperformance ligger sin bestilling til vikarerne starter op, går der typisk 2-3 uger. I den periode har kandidaterne både været gennem en screening hos Moment og til samtale hos Pia i Teleperformance.
I stedet for tunge rekrutteringsprocesser med test, 2. samtaler osv., bliver kandidaterne hos Teleperformance ansat i et Try & Hire-forløb. En prøveperiode på 3 måneder, hvor både virksomhed og medarbejder har mulighed for at vurdere, om de er det rette match.
”Moments Try & Hire funktion er en rigtig god løsning til vores behov og den type profil, vi er på udkig efter. Vores kandidater har typisk ikke så meget erhvervserfaring. For mange er der tale om deres første job. Med Try & Hire har vi mulighed for at teste, om kundeservice er noget for dem, eller om de hurtigt er ude af døren igen,” siger Pia Rosholm.
Det er det dog de færreste kandidater, der er. Langt de fleste bliver tilbudt en fastansættelse efter de 3 måneder.
Branchekendskab er vigtigt
En af de ting, Pia Rosholm lægger størst vægt på, når hun samarbejder med et vikarbureau, er, at de kender branchen og forstår hvilke egenskaber og kompetencer, der skal til for at klare sig godt inden for kundeservice.
”Det bedste er, når jeg stort set kun behøver at sige, at jeg skal bruge det antal kandidater i den periode, og konsulenten præcis ved, hvad jeg er på udkig efter,” siger Pia Rosholm.
Den indforståethed mellem virksomhed og konsulent kommer ikke overnight, men bliver bygget op over tid. Derfor er det også en (uundgåelig) streg i regningen, når den daglige kontaktperson bliver skiftet ud.
”Heldigvis er I gode til at sikre en grundig overlevering, når en rekrutteringskonsulent stopper og en ny tager over. Så selvom fejlmarginen altid vil være en smule højere i starten, kommer I hurtigt efter det,” siger Pia Rosholm.
Få mere information om hvordan Moment kan hjælpe dig og din virksomhed her.