senior credit controller

Vi søger en Senior Credit Controller til vores kreditafdeling

Vil du være en del af et kompetent hold, der hjælper de mange ambitiøse danske virksomheder, som skaber vækst og jobs i samfundet? Og kunne du tænke dig at kombinere den klassiske kredit-værktøjskasse med ny teknologi og digitale løsninger? Så tilbyder vi en unik mulighed for at være med til at sætte dit præg på Danmarks nyeste erhvervsbank for små- og mellemstore virksomheder.

kompasbank

kompasbank er en helt ny type erhvervsbank, og vi adskiller os fra de mere traditionelle banker ved at have bygget vores bank helt fra bunden for at undgå langsomme systemer og tunge beslutningsprocesser.

Med kompasbank tilbyder vi dermed kunderne en anderledes og digital erhvervsbank, der forstår, at virksomheder er forskellige og har forskellige behov. Vores uafhængige bankplatform giver mulighed for at bruge moderne, digitale redskaber til at indsamle og behandle data mere effektivt samt indgå partnerskaber til fordel for vores erhvervskunder. Samtidig arbejder vores kreditafdeling tæt sammen med vores erhvervskundechefer om at skræddersy de rette finansieringsløsninger, der kan hjælpe med at indfri virksomhederne fulde potentiale.

Vores primære kundesegment er små- og mellemstore virksomheder, der søger lån i størrelsesordenen DKK 1-25 mio. Vi samarbejder også gerne med kundernes eksisterende bank, så de altid har det bedste udgangspunkt for fremtiden.

Stillingen generelt

Måske sidder du allerede i dag som kredit-controller i enten en kreditafdeling eller i en kontrolfunktion i en finansiel virksomhed, men din indgangsvinkel kan også være som fagligt velfunderet erhvervsrådgiver, der har et ønske om at have mere fokus på det kreditmæssige kontrol- og sparringsmæssige arbejde.

Uanset din baggrund skal du brænde for at spille dine kolleger dygtigere på kreditområdet, og have interesse i at kombinere de klassiske kredit-dyder med højteknologiske løsninger, som både gør arbejdet lettere, mere effektivt og højner kvaliteten.

Kompetencer

Fagligt

  • Fagligt stærk med overblik over den samlede kreditproces, herunder i stand til at tilføre kreditprocessen værdi ved implementering af forbedringer
  • Løsningsorienteret
  • God datadisciplin

Personligt

  • Tillidsfuld med et godt drive
  • Gode kommunikative evner
  • Analytisk
  • Struktureret
  • Ser muligheder frem for begrænsninger
  • Skabe en høj grad af tilfredshed for kollegaer, kunder, partnere, og øvrige interessenter
  • Høj grad af selvstændighed og integritet
  • Forretningsmæssig forståelse, der kan skabe balance mellem indtjening og kreditrisiko (købmandsskab)

Det får du af os

  • Hovedkontor i lækre, grønne omgivelser i Vedbæk – optimale forhold for gode idéer.
  • +75 dygtige kollegaer.
  • Lækker kantinebistro, som serverer kage hver torsdag, ligesom der er ekstra god kaffe i caféen.
  • Ugentlig dedikeret tid til valgfri aktivitet, som fx kan bruges i vores fitnessrum, på gåtur med vores lokalkendte kollega(er) eller med løbeholdet i skoven.
  • Løbende læring og udviklingsmuligheder.
  • Sociale aktiviteter minimum en gang om måneden.
  • En sjov, uformel og travl arbejdsplads, hvor udvikling er højt prioriteret og sammenholdet er stærkt.

Send din ansøgning inden den 5. december 2022 kl 12.00 til os på job@kompasbank.dk.

Hvis du vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Deputy Chief Risk Officer, Rune Nørregaard, på rune.norregaard@kompasbank.dk eller tlf. +45 5430 3357.

Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.