student til finans og kontraktstyring

Vi søger en analytisk og løsningsorienteret student til vores afdeling Finance & Treasury samt kontraktstyring

Vil du være en del af fintech-holdet, der sætter standarden for moderne, digital bankdrift, og betragter du dig selv som analytisk, grundig og løsningsorienteret samt elsker excel, rapportering og compliance – så har vi nu en åben stilling i vores afdeling for Finance & Treasury.

I kompasbank mener vi, at bankerne bør hjælpe de mange ambitiøse virksomheder, som skaber vækst og jobs i samfundet, hurtigere og bedre. Derfor har vi bygget vores bank fra bunden – helt uafhængigt af eksisterende strukturer og processer. Det har vi gjort fordi tech, data og hastighed bliver definerende for fremtidens vindervirksomheder – men også for at kunne fokusere på det, der er vigtigt for vores kunder og for at blive rollemodel for banksektoren fremadrettet.

Som en af Danmarks førende fintechs er kompasbank i rivende udvikling, og bare et halvt år er vi vokset fra 10 til 50 medarbejdere – og vi skal være flere endnu. Udnyt muligheden for at blive en del af vores studenterteam, der lige nu tæller dygtige 5 studerende fra blandt andet KU, DTU og CPH Business.

Dine arbejdsopgaver

Som studentermedhjælper i finansafdelingen, bliver du en del af det team, der er ansvarlig for bankens regnskab, budgetter, intern og ekstern rapportering samt styring af bankens balance og markeds- og likviditetsrisici.

Du vil udover at arbejde i Finance & Treasury være tilknyttet vores COO, som blandt andet har ansvaret for outsourcing og kontraktstyring af vores leverandører på data -og  cloudløsninger samt anden teknologi, der udgør kernen i vores bankplatform.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder er bl.a.:

  • Business controlling
  • Bogholderi og afstemning
  • Forberedelse af revisioner og indberetninger til Finanstilsynet
  • Leverandørevaluering
  • Kontraktindgåelse og performanceopfølgning
  • Risikostyring af outsourcing og compliance

Mange arbejdsgange er fortsat nye eller under udvikling, og du vil derfor få en unik mulighed for at være med til at skabe, optimere og automatisere processer for fremtidens bank. Den forventede arbejdstid er 15-20 timer om ugen.

Om dig

Du er i slutningen af din bacheloruddannelse eller er lige begyndt på din kandidat inden for økonomi, erhvervsøkonomi, erhvervsjura, revision eller lignende. Du motiveres af meget ansvar og en uformel kultur, hvor tempoet er højt og udfordringer forskelligartede. Du arbejder analytisk og struktureret og er samtidig en do’er, der selvstændigt prioriterer og løser dine arbejdsopgaver med højt humør – uanset om det er de rutineprægede opgaver, eller for dig nye og uprøvede områder.

Du skal absolut søge jobbet hvis

  • Har et godt humør og er udadvendt
  • Er omstillingsparat
  • Er nysgerrig og engageret
  • Er analytisk stærk og løsningsorienteret
  • Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
  • Arbejder struktureret og er kvalitetsbevidst
  • Trives med ansvar og selvstændighed

Så lover vi en sjov, uformel og travl arbejdsplads, hvor læringskurven er stejl og sammenholdet er stærkt. I kompasbank spiller vi som et hold, og vi vinder kun, hvis vi også gør hinanden bedre undervejs.

Send din ansøgning inden den 23. december kl 12.00 til os på kontakt-os@kompasbank.dk. Så glæder vi os til at byde dig velkommen på vores grønne og naturskønne campus i Vedbæk, hvor der er cafe og fitnesscenter.

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Jens Christensen på +45 5210 8119 eller jens@kompasbank.dk eller vores COO på carsten@kompasbank.dk.

Vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.