Converdan-stifter: Jeg ser kun forhindringer

05. maj 2022

– Som vi kan gøre noget ved. Altså det er – sagt med andre ord – op til os selv at realisere det!

Sådan lyder ordene fra Thomas Slivsgaard, der er stifter af Converdan A/S, som udvikler og producerer elektriske omformere, der fx bruges i hurtigladere til at omdanne vekselstrøm fra elnettet til jævnstrøm. Faktisk kan man ikke bygge en hurtiglader til elbiler uden en elektrisk omformer, og den sønderjyske virksomhed spiller derfor en helt central rolle i den grønne omstilling – både i Danmark og globalt, hvor Converdan er en af de førende producenter i verden.

Markedspotentialet er enormt, og Converdan har over de sidste to år fordoblet antallet af medarbejdere og firedoblet omsætningen. Men væksten stopper ikke her! 

Thomas Slivsgaard fortæller i denne video om det milliardstore markedspotentiale, Converdan har mulighed for at realisere, og direktøren forventer allerede, at væksten bliver firedoblet igen i løbet af de kommende to år. 

I kompasbank er vi meget begejstrede for visionære og ambitiøse virksomheder, og vi håber, I har lyst til følge med og blive inspireret af endnu en fortælling om en dansk SMV, der er i gang med at forløse sit fulde potentiale.