4 procent! Så meget kan danskerne tjene på deres opsparing, hvis de fra i dag sætter penge ind hos Danmarks nyeste bank, kompasbank. Niveauet er ifølge mybanker mere end det dobbelte af, hvad andre danske banker tilbyder.

Knap nok er de negative renter afskaffet før kompasbank, banken der aldrig har haft negative renter, sprænger skalaen ved at tilbyde de private danske opsparer hele 4 % i rente på en opsparingskonto, hvis pengene ikke skal bruges de næste 36 måneder.

Ifølge oversigten fra mybanker.dk er kompasbank således suverænt den bank i Danmark, der tilbyder danskerne den bedste pris på deres opsparing – og selv ved en bindingsperiode på kun 12 måneder, kan ingen andre banker tilbyde et tilsvarende produkt, der matcher kompasbanks rente på 2 % (kilde: mybanker). 

At danskerne nu kan få endnu mere ud af deres opsparing hos kompasbank sker i forlængelse af de seneste måneders rentestigninger fra både den europæiske centralbank (ECB), Nationalbanken og den ledende amerikanske centralbank (FED).

“Den høje inflation og usikkerhed på aktiemarkeder gør danskerne bekymrede, og vi oplever, at rigtig mange efterspørger en forudsigelig, enkel og mere sikker havn for deres opsparing. Derfor har vi givet opsparingskontoen et seriøst comeback og valgt at tilbyde en rente, så det fortsat giver mening, at have sine penge stående i banken,” siger co-CEO og stifter af kompasbank, Michael Hurup Andersen.

Som en af de få danske banker har kompasbank aldrig haft negative renter på private indlånskonti, og banken har altid gået sine egne veje ved at tilbyde danskerne en god, attraktiv rente. Den nye indlånsrente på 4 % er en fordobling i forhold til bankens tidligere rente på et indlån med en bindingsperiode på 36 måneder. 

kompasbank har lige nu åbent for oprettelse af nye konti for private danskere med følgende rentesatser pr. 26/9 2022:

  • 2 % på lån med en bindingsperiode på 12 måneder (tidligere: 1,25 %)

  • 3 % på lån med en bindingsperiode på 24 måneder (tidligere: 1,5 %)

  • 4 % på lån med en bindingsperiode på 36 måneder (tidligere: 2 %)

Opret en opsparingskonto her.

Du betaler ingen gebyrer hos os – kun hvis du vælger at hæve dit indskud før tid, beregner vi en dekort:

  • Restløbetiden er op til 12 måneder – 1 % dekort

  • Restløbetiden er mellem 12-24 måneder – 2 % dekort

  • Restløbetiden er over 24 måneder – 3 % dekort

  • Opsigelsesvarsel kortere end 31 dage – 1 % dekort (gælder kun KOMPAS VARIABEL)

For yderligere information kontakt venligst

Kasper Kankelborg

Head of Communication & Marketing

kasper@kompasbank.dk

+45 26 13 57 71

Du kan også læse om