11.11.2022
kompasbank navigator lancerer Find-dit-Match-test 2.0
Danske små og mellemstorevirksomheder (SMV’er) kan se frem til smidigere bankprocesser og mere proaktiv finansiel rådgivning hos kompasbank, der via Crediwires platform kan få overblik over kundernes finansielle data i realtid.
Nu bliver det lettere for SMV’er at få overblik over virksomhedens økonomi og dele sine finansielle data med kompasbank i realtid. Det sker i forbindelse med, at kompasbank indgår et samarbejde med den danske fintech Crediwire om, at bankens kunder gratis kan blive koblet til Crediwire, som herefter vil indsamle og strukturere deres finansielle data på én samlet digital platform.
“Jeg har i min tid i Crediwire set talrige eksempler på, når vi lykkes i fællesskab. Vi byder nye muligheder, løsninger og perspektiver velkommen, fordi vi ved, at potentialet for værdiskabelse stiger i takt med troen på samarbejdet,” siger Nicholas Meilstrup CEO, Crediwire
Det er frivilligt for bankens kunder, om de vil benytte platformen og give kompasbank adgang til deres finansielle data, men der er ifølge Henrik Larsen, som er erhvervsdirektør hos kompasbank, kun fordele at høste ved det nye partnerskab.
“Crediwire tilfører en ekstra dimension til vores datagrundlag, hvilket betyder, at vi kan rådgive hurtigere og ud fra et langt mere validt og opdateret grundlag. Samtidigt får vores kunder et samlet overblik over deres nøgletal og performance, som de kan dele med os via platformen. Det giver tryghed for virksomhedsejeren og gør, at vi kan være på forkant med relevant finansiel rådgivning, som kan bidrage til fremdrift og vækst,” siger Henrik Larsen.
Den proaktive rådgivning kommer blandt andet til at tage udgangspunkt i benchmark-analyser, som bankens erhvervskundechefer kan udarbejde på baggrund af anonymiseret data fra andre virksomheder, som platformen også giver adgang til.
“Vi kommer til at bruge benchmark-analyse aktivt i vores rådgivning, fordi det både skaber en større forståelse for kunden og gør det lettere at se muligheder såvel som udfordringer,” siger Henrik Larsen.
For både nuværende og kommende kunder bliver behandlingen af låneansøgninger hurtigere og nemmere, fordi kunderne og kompasbank samarbejder ud fra et fælles datagrundlag – digitalt.
“Vi kan tilgå nødvendige data via platformen, og virksomhedsejere behøver dermed ikke at bruge tid på at finde tal og dokumentation. Vi får adgang til data for en længere periode frem for kun et ‘her-og-nu’-billede, og det vil gøre vores rådgivning i forbindelse med kreditvurderingen mere nuanceret – og meget hurtigere. Uanset om det handler om vækstmuligheder eller tilpasninger, så er tid for kunden altid en afgørende faktor,” siger Henrik Larsen.
Det nye samarbejde med Crediwire kan benyttes af både nye og eksisterende kunder hos kompasbank. Der er allerede flere af bankens kunder, der i dag benytter platformen.
“Vi er meget glade for, at kompasbank har givet os muligheden for at komme på Crediwires digitale løsning. Platformen giver os nemt overblik over vores finansielle performance, og det er især brugbart, at man kan dele op i måneder, kvartaler og år og sammenligne ens performance med tidligere år. Det er kort sagt alt, hvad jeg har brug for på daglig basis. Klart og hurtigt overblik,” siger Nihad Bihorac, CEO og partner i Victoria Vine.
Det forventes, at andelen af kunder, der bliver koblet til platformen vil stige inden 2024, hvor de nye regler om digital bogføring træder i kraft.
Automatisere virksomhedens kvartalsrapportering til kompasbank.
Spare tid og få kvalitetssikring af data, fordi data indhentes automatisk.
Få fuldt overblik over virksomhedens performance og benchmark mod andre i branche i realtid.
Få et bedre beslutningsgrundlag for fremtiden gennem forecasting og scenarie-opbygning.
Læs mere om hvordan Crediwire kan levere bedre finansielle oplevelser i deres spritnye playbook her.
Du kan oprette dig på Crediwires platform her.
For yderligere information kontakt venligst
Kasper Kankelborg
Head of Communication & Marketing