SMVdanmarks flere end 18.000 medlemmer kan se frem til at få hurtigere og lettere adgang til erhvervslån gennem et nyt samarbejde mellem erhvervsorganisationen og Danmarks nyeste erhvervsbank, kompasbank, der er fokuseret på at sammensætte skræddersyede finansieringsløsninger til små og mellemstore virksomheder.

SMVdanmark og kompasbank deler på mange områder samme mission, når det gælder om at skabe de bedste vækst- og udviklingsmuligheder for danske små og mellemstore virksomheder. Derfor går de to SMV-fokuserede organisationer nu sammen og åbner for hurtigere og mere smidig adgang til finansiering af vækstinitiativer, grøn omstilling og erhvervslån til effektiviseringer af drift og storindkøb for SMVdanmarks medlemmer.

“SMV’ernes vilkår udfordres og ændres hele tiden, og hvis man som virksomhed ikke har et meget solidt kapitalberedskab eller stor likviditet til rådighed, risikerer man at skulle sætte et eller flere gode initiativer på standby. Lige nu oplever vi, at mange af vores medlemmer bliver udfordret af den høje inflation og lange betalingstider, og de er derfor nødsaget til at trække på den dyre kassekredit bare for at holde hjulene i gang, ” siger adm. Direktør for SMVdanmark, Jakob Brandt, og fortsætter:

“Men vi oplever også, at mange virksomheder lige nu bliver bremset i deres planer med ellers gode og sunde investeringscases. Det er ærgerligt, og derfor kunne timingen af det nye samarbejde med kompasbank ikke være bedre, fordi det giver vores medlemmer nem adgang til flere finansieringskilder.”

Stort finansieringsbehov blandt SMV’er

Det er kompasbanks mission at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at opnå deres fulde potentiale. Det sker først og fremmest ved at give dem robuste balancer og forbedrede muligheder for at investere i deres egen forretning gennem nemmere adgang til finansiering.

“Det er SMV’erne, der skaber størstedelen af væksten og jobskabelsen i samfundet, og vi er meget glade for, at vi med det nye samarbejde kan hjælpe SMVdanmarks medlemmer med at styrke deres likviditet og give deres vækstidéer luft under vingerne. Vi hjælper virksomheder med at øge deres konkurrencedygtighed og indfri deres vækstambitioner, og det nye partnerskab, sikrer, at vi i endnu højere grad har fingeren på pulsen, når det gælder behov og ambitioner blandt danske SMV’er,” siger erhvervsdirektør i kompasbank, Henrik Larsen og uddyber:

“Vi oplever over en bred kam, at danske SMV’er må droppe ambitiøse vækstinitiativer eller bliver tvunget til at sætte barren lavere, fordi de ikke har tilstrækkelig adgang til finansiering. Det er på sigt dårligt for virksomhederne – men også for samfundsøkonomien og jobskabelsen – for det koster ikke at udleve drømmen. Selvom 2023 måske ligner et udfordrende år, så er det i sådanne perioder, at der kan kapres markedsandele.”

kompasbank, opererer som virksomhedens bank nummer 2, hvilket betyder, at man som virksomhed ikke behøver at skifte bank for at etablere et nyt finansieringssamarbejde med den nye erhvervsbank.

Book et møde med en af vores erhvervskundechefer og hør hvordan vi kan hjælpe din virksomhed videre her.

For yderligere information kontakt venligst

Kasper Kankelborg

Head of Communication & Marketing

kasper@kompasbank.dk

+45 26 13 57 71

Du kan også læse om