Lasso X har øget salget hos ParkMan med 200% på 3 måneder

2 min. læsning Joachim Hancke
Lasso X Kundecase | navigator

ParkMan blev grundlagt i Finland tilbage i 2010, men har efterfølgende oplevet en stigende vækst i flere andre lande rundt omkring i verden. Virksomheden har udviklet en app, der skal hjælpe bilister med at få en bedre parkeringsoplevelse.

I 2022 valgte ParkMan at gå ind på det danske marked, og for at sikre en god start i det nye land, havde de brug for de bedste værktøjer til hurtigt at skaffe flere og mere relevante leads. Helt grundlæggende ønskede virksomheden at få implementeret et værktøj, der kunne hjælpe dem med at effektivisere deres leadgenerering – derfor faldt valget på Lasso X.

Derudover havde virksomheden også et ønske om at få samlet alle de nødvendige oplysninger om deres leads ét sted, så de ikke længere skulle bruge en masse tid på at indsamle informationer flere forskellige steder på nettet.

Løsningen

På baggrund af ParkMan’s behov, sammensatte Lasso X tre forskellige værktøjer, der tilsammen har kunne hjælpe dem med at løse deres udfordringer.

  • Tvillingesøgning, der giver ParkMan forslag til leads, der ligner kunderne, de har i forvejen.

  • Kontaktinfo, som giver virksomheden adgang til numre på mere end 500.000 danske firmaer, og direkte numre på mere end 100.000 beslutningstagere.

  • Målgruppesøgning, der hjælper med hurtigt at finde relevante firmaer for ParkMan.

Hos ParkMan har de tydeligt mærket den positive indvirkning, som Lasso X har haft på deres salgsarbejde.

“Jeg sad med Excel-ark før. Det er en stor forbedring, og jeg har sparet meget tid på det. Nu bliver tiden brugt smartere og mere effektivt, fordi jeg ikke længere spilder en masse tid på at skulle rundt og lede efter alting,” siger Casper Morild, sales manager i ParkMan.

Resultatet

Implementeringen af Lasso X og deres effektive tvillingesøgningsværktøj, har gjort det markant lettere for Casper Morild at finde nye, relevante kunder:

“Tvillingesøgningen bruger jeg ret meget. Når jeg har lukket en kunde, så kan jeg gå ind og se, hvilke tilsvarende virksomheder, det vil give mening at række ud til. Så går jeg ind på tvillingesøgningen og ser, hvem der minder fx 98% om dem. Det hjælper mig til at finde nye leads, der vil give mening at tage fat i.”

Muligheden for lettere at finde kontaktoplysninger på beslutningstagere og potentielle leads, har frigivet en masse kostbar tid, så der nu er tid til at sælge mere. Det kan i høj grad også mærkes på salget hos ParkMan, der er blevet øget med 200% på 3 måneder.

“Lasso har hjulpet mig til at sælge mere, fordi jeg er blevet mere effektiv. Det er ret simpelt: Lasso X gør arbejdsdagen nemmere, fordi man kan bruge mere tid på at sælge i stedet for at spilde tid på leadgenerering,” fortæller sales manager i ParkMan, Casper Morild.

Du kan blive klogere på hvordan Lasso X kan styrke dit salgsarbejde her.

For yderligere information kontakt venligst

Kasper Kankelborg

Head of Communication & Marketing

kasper@kompasbank.dk

+45 26 13 57 71